
Udendørs salsa med Reinier Leme – PAR og SOLO (3 heats)
Kom i salsaform med Reinier
Længes du efter at mærke salsarytmerne indtage din krop igen, så kom og vær med når Reinier Leme byder op til dans og får os i gang igen. Reinier er en af Salsa latinas erfarne undervisere, som mestrer mange afro- og traditionelle cubanske danse.
Reinier tilbyder både pardans og solo footwork, så flest muligt kan være med og få rørt dansemusklerne.
PROGRAM:
Kl. 11.00 til 12.00 Heat 1: Salsa pardans for begyndere.
Som begynder er det svært at huske noget efter så mange måneder uden dans, så her er en unik mulighed for at genopfriske nogle af de basale figurer, som blev gennemgået på hold 1 i efteråret. Vi danser med partner.
Niveau: Alle kan være med.
Tilmelding i par.
Du er selv ansvarlig for at finde en dansepartner. Det er kun den ene af jer, som tilmelder sig på linket og betaler. Dansepartneren registreres først ved ankomst til dansepladsen.
Pris: 60 kr. pr. par
Kl. 12.15 til 13.15 Heat 2: Salsa footwork solo
Reinier har forberedt salsa workshop med fokus på footwork, improvisation og timing. Han vil desuden lære jer lidt om isolation af kroppens dele under dansen og om opnå de flydende bevægelser, som giver pardansen mere flow og elegance.
Vi danser i denne workshop uden partner.
Niveau: Alle
Tilmelding enkeltvis.
Pris 30 kr. pr.pers.
Kl. 13.30 til 14.30 Heat 3: Salsa pardans for let øvede
Har du glemt alt om pulpo, ochenta og diverse cententa variationer, så har du nu chancen for at komme godt i gang igen i denne workshop. Vi vil her gå gennem nogle af de figurer, som findes på niveau 2 + 3. Vi danser med partner.
Niveau: Let øvet
Tilmelding i par.
Du er selv ansvarlig for at finde en dansepartner. Det er kun den ene af jer, som tilmelder sig på linket og betaler. Dansepartneren registreres først ved ankomst til dansepladsen.
Pris 60 kr. pr. par
Tilmeld: https://www.salsalatina.dk/tilmelding/
Tilmeldingen er bindende fra onsdagen inden arrangementet. Du modtager et link til betaling torsdag el. fredag (når vi har nogenlunde styr på vejrudsigten) indtil da vil du stå som værende på venteliste.
Begivenhed kan også findes på vores facebookside her
Vi overholder naturligvis alle Corona-retningslinjer, og det forventer vi også at deltagerne gør.
Sted: Udearealerne ved Kildegården.
Kildegården 1 – 15, 4000 Roskilde.
Hvis du er i bil, skal du køre ind fra Møllehusvej ved Idrættens hus.
Du skal være medlem for at deltage. Medlemskabet koster 75 kr.
Hvis du melder dig ind nu, gælder det også for næste sæson
Vi glæder os til at danse med dig.