Om Salsa Latina

Idéen til Salsa Latina udsprang i 2001 fra en lille gruppe borgere i Roskilde, der var interesserede i latinamerikansk kultur. Det startede lidt som en madklub, men hvad er latinamerikansk kultur uden dans?

Vi fandt derfor hurtigt en ung latinamerikansk fyr, der ville undervise os lidt i salsa søndag eftermiddag. Med årene har dansen grebet om sig og Salsa Latina er nu en regulær danseforening med over 600 aktive medlemmer fordelt på 20 – 25 dansehold.

Foreningen bygger udelukkende på frivillig, ulønnet arbejdskraft især fra bestyrelsen, men også fra de ordinære medlemmer. Det er frivilligheden der bærer værket, hvilket har gjort Salsa Latina til Danmarks største salsaforening. Det betyder, at når du er medlem, er du en del af det. Foreningen er afhængig af, at man som medlem byder ind, hvis man har ressourcer og overskud til at gøre en forskel.

Vi er en meget social forening, hvor alle hurtigt lærer hinanden at kende, via dansen og ikke mindst gennem de utallige sociale arrangementer, som løber af stablen året rundt.

Vi lægger ikke kun vægt på dansen, men også på det at få et godt socialt danse-netværk.

Foreningen er medlem af DGI, hvilket betyder, at vores medlemmer kan få tilskud i forskellige sammenhænge.

Vi har ugentlige salsa dansehold i seks niveauer og ud fra interesse fra medlemmerne, er der også udsprunget vores populære ballroom og standard/latin hold i 5 niveauer. Nye stilarter, som, bachata, son og senest kizomba, er løbende kommet til.

Nye hold bliver sat op en gang årligt og vi gør vores bedste for at få alles ønsker opfyldt.

Undervisningen foregår i en afslappet og humoristisk atmosfære, på Hedegårdenes skole og på Østervangsskolen.

Ud over den faste ugentlige undervisning, har vi utrolig mange aktiviteter og medlemsfester i løbet af året, som man som medlem deltager billigt eller gratis i.

Se mere under undervisning – og tilmelding.